Brænder du for at undervise og oplyse især børn og unge om normer for køn og seksualitet ud fra en normkritisk tilgang? Så har vi brug for DIG!

Skoletjenesten er LGBT+ ungdoms undervisningskorps, der tager ud på skoler, seminarer, gymnasier og hvem der ellers efterspørger os. Skoletjenesten har til formål at mindske mobning og mistrivsel relateret til køn og seksualitet.

Skoletjenesten sætter scenen for:

-et trygt rum baseret på dialog og elevinddragelse.

-øvelser om normer, kønsidentitet og seksuel orientering, LGBT*, rettigheder, identitet, diskrimination og mobning.

-refleksion over samfundets, skolens, klassens og egne normer og privilegier.

-udviklingen af konkrete handlemuligheder i mødet med mobning og diskrimination

Du behøver ikke have været aktivist før eller vide særligt meget om normkritik eller lgbt+ aktivisme – Du kommer nemlig til at gennemgå nogle timers undervisning i pædagogisk normkritik og hele vores undervisningsprogram, inden du kan starte som frivillig, så du er godt klædt på til at oplyse og undervise andre.

Du skal dog være mindst 18 år og have erfaring med at bryde med normerne på en eller anden måde.

Det er ikke fastsat, hvor tit du skal tage ud og undervise – det er op til dig selv. Men meget gerne 1-2 gange om måneden. Derudover holder vi et møde en gang i måneden og laver også noget socialt sammen en gang i mellem. Vi søger desuden personer fra hele landet! Meget gerne fra Fyn og Jylland.

Skriv lidt om dig selv, og hvorfor du gerne vil være frivillig i en mail til majo@lgbt.dk. Ansøgningsfristen er d. 14. februar. Du er også meget velkommen til at skrive, hvis du har nogle spørgsmål.

Læs mere her: http://lgbtungdom.dk/skole/vores-foredrag/skoletjenesten/