Familie og venner

Familie og venner-netværket er for alle, der har en søn, datter, bror, søster, mand, kone eller andet familiemedlem, der er homo-, biseksuel eller transperson – eller er ven til en.
Netværk i netværket

Med de henvendelser, vi har fået og den efterspørgsel, der har været vedr. netværk i forbindelse med forskellige problemstillinger, har vi med tiden fået to netværksgrupper op at stå. Disse er:

  • Netværk for pårørende til transkønnede
    Et netværk for forældre, søskende, kærester, ægtefæller mm. til transkønnede. Der bliver afholdt et par netværksmøder om året med dette tema.
  • Netværk for pårørende til “sene udspringere”
    Et netværk for ægtefæller, søskende, børn mv. til folk, der sent i livet springer ud som LGBT-personer.

Derudover er der en gruppe i Jylland:

Netværksgruppen for pårørende til LGBT personer i Jylland
Er du pårørende, ven, bekendt med, eller kender til en LGBT-person, og har behov for at tale med andre i samme situation, så er der en gruppe for dig lige her!
Gruppen mødes over en kop kaffe ca. hver anden måned, og taler om stort og småt. Udveksler erfaringer, og støtter hinanden. Jyllands-gruppen er at finde på Facebook, eller kan kontaktes via Rådgivningen.