Spring-ud historier du er ikke den alene

skab

Lasses ven sprang ud

Lasse og Henrik havde været venner i lang tid, før Henrik sprang ud.

- Havde du tænkt på, at Henrik var bøsse, før han sprang ud ?

- Nej aldrig! Da han fortalte det, havde jeg kendt ham i lang tid, og det var aldrig faldet mig ind. Jeg fik nærmest et chok, da han sagde det og kunne mærke, hvordan blodet forsvandt fra mit hoved. Det var ikke, fordi jeg tog afstand, hverken fra ham eller bøsser generelt, men jeg blev så overrasket. Det kom fuldstændigt bag på mig.

- Var du bange for hans følelser for dig, da du fik det at vide?

- Nej, den side af sagen har aldrig strejfet mig. Dels kender Henrik min kæreste gennem lang tid, og ved hvor godt et forhold, vi har. Desuden var Henrik og jeg meget gode venner. Jeg vidste hvor jeg havde ham.

- Skete der ændringer i jeres forhold?

- Der skete ingen ændringer i vores indbyrdes forhold, men udadtil indtog jeg en mere beskyttende rolle overfor Henrik. Pludselig tilhørte han en minoritet, og jeg så ham vel som mere sårbar. Ikke fordi jeg behøvede at stille mig op og forsvare ham overfor andre, for han er stærk nok til at kunne forsvare sig selv, men jeg tog afstand overfor vitser om homoseksuelle og nedladende bemærkninger.

- Talte du med andre om dit forhold til Henrik?

- I starten gjorde jeg, bl.a. med min kæreste. Der var lige nogle ting, der skulle vendes inde i mit hoved, fordi det var et helt nyt “land” for mig.


 
Nu er det så naturligt, og derfor er det ikke noget, jeg behøver at tale med andre om – heller ikke med Henrik for den sags skyld. Jeg har også mødt mange af Henriks venner fra homo-miljøet og været med på nogle af stederne, og det har vel afmystificeret det hele en del.

- Har du oplevet tvivl om din egen seksualitet pga. Henrik ?

- Nej, ikke i forbindelse med Henrik. Jeg havde jo en kæreste, da han sprang ud overfor mig. Hvis jeg har oplevet tvivl om min seksualitet, har det været i ungdomsårene, hvor de fleste mennesker jo prøver at tvivle på en eller anden måde.

- Er der kommet noget positivt ud af, at Henrik sprang ud overfor dig ?

- Jeg synes, vi har fået et meget tættere forhold til hinanden. Jeg har følt en vis stolthed over at være den første uden for Henriks familie, som han fortalte det til. Det er dejligt at føle tillid fra et andet menneske. At man er en betroet ven. Udover at have lært noget om det homoseksuelle miljø, har jeg også lært nogle andre ting. Jeg troede først, at mænd og kvinder var nærmest fuldstændigt ens, og derfor blev jeg overrasket over så “aggressiv” bøssers seksualitet var. Men jeg har senere fundet ud af, hvor forskellige mænds og kvinders seksualitet er, og derfor forstår jeg mange ting bedre nu. Jeg har tit tænkt på, at jeg synes, Henrik er en meget atypisk bøsse. Vi spiller fodbold sammen, og jeg synes han spiller meget fysisk, måske er det bevidst, at han gør sig mere maskulin. Jeg ved det ikke, han passer i hvert fald ikke til nogle af de fordomme jeg kender om bøsser som feminine osv.

Kristoffers spring-ud-historie

Lige siden jeg var teenager vidste jeg, jeg var seksuelt tiltrukket af fyre. Men jeg tillod aldrig mig selv at tænke på det for længe af gangen. Jeg fortalte det ikke til nogen og håbede på, at det ville gå væk af sig selv. Da jeg blev tyve år indså jeg, at jeg ligeså godt kunne lade være med spilde mit liv med at leve med det i hemmelighed og ikke udleve min seksuelle lyster.

Så jeg besluttede mig for at springe ud. For mig var det vigtigt, at den første person jeg sprang ud overfor, ville støtte mig og acceptere det fuldstændig. På den måde ville jeg kunne gå styrket ud af situationen og være motiveret for at springe ud for flere. Jeg var altså meget succes-orienteret.

Jeg fortalte det først sådan lidt henkastet i en oplagt situation til en kollega – en sød pige men hvor, der ikke stod ret meget på spil for mig. Hun var rigtig god, hun trak nærmest på skuldrene som om, det nærmest var ligegyldigt, hvilket det på sin vis jo også er. Ikke desto mindre var det en kæmpe lettelse at have fortalt det til en – nu var der én i hele verden, der vidste det!


 

Jeg var så glad. For første gang i mit liv havde jeg været fuldstændig ærlig overfor mig selv og en anden. Nu kunne jeg ikke vente med at fortælle det til andre også.

Det viste sig, at mine venner – hver og en – havde det helt fint med det. Flere af dem havde vidst det i lang tid, sagde de, men jeg skulle jo gøre sådan noget i mit eget tempo. Og de havde helt ret. Min familie reagerede blandet:

Mine søskende var helt cool. Mine forældre tog det ret hårdt, nok mest fordi de er praktiserende kristne. De kunne overhoved ikke forstå mig. I en periode havde vi det ikke så godt sammen, men efter noget tid gik det vel op for dem, at jeg er et voksent menneske, som selv træffer valg, og hvis de vil have mig i deres liv, er de nødt til at acceptere og respektere mig som jeg er.

Vi kom over den lidt akavede og svære tid, så vi i dag har det fint med hinanden.

At springe ud har været noget af det sværeste og mest livsbekræftende, jeg nogensinde har gjort.

Charlottes historie om Anne

- Havde du tænkt på, at Anne skulle være lesbisk, før hun sprang ud?

- Nej! Tanken havde aldrig strejfet mig. Måske især fordi Anne selv var forvirret omkring det hele. Hun gav i hvert fald ikke klare signaler til sin omverden på daværende tidspunkt. Faktisk var hun sammen med en fyr senere samme aften, som hun fortalte mig det, hvad der jo var yderligere forvirrende. Det var nu også, fordi vi var fulde og ikke rigtig havde styr på tingene.

Vi havde været til fest oppe hos Anne. Jeg tror, det var nytårsaften. På vej til det lokale diskotek fortalte hun mig det. Da havde vi kendt hinanden siden august. Vi var fem piger, der gik meget sammen i klassen, men de andre fik det først at vide på et senere tidspunkt. Jeg blev egentlig ret glad over, at hun betroede sig til mig. Man føler sig vel lidt beæret over, at nogen viser en så stor tillid, for det er jo et stort skridt at springe ud, måske især overfor sin nærmeste omgangskreds.

- Var du bange for hendes følelser for dig, da du fik det at vide?

- Det tror jeg faktisk ikke, jeg var. Jeg tror ikke min fantasi rakte så langt som til at se os fire gymnasieveninder som mulige kærlighedsobjekter for Anne. Jeg kunne slet ikke forestille mig, at hun så på os på den måde.

- Skete der ændringer i Jeres forhold ? Sov I fx stadig hos hinanden?

- Nej der skete ingen ændringer. – Og dog. Jeg blev måske nok en smule mere blufærdig, end jeg ellers var, men vi sov stadig hos hinanden. Selvom min mor godt nok bad mig om at “passe på”. Jeg ved ikke, om hun troede, Anne ville voldtage mig eller sådan noget. Anne og jeg har grinet meget af det siden.

- Talte du med andre om dit forhold til Anne?

- Jamen, for mig var Anne og jeg bare utrolig gode veninder, så der var ikke så meget at snakke med andre om. Jeg tror, at Anne og jeg diskuterede mere indbyrdes, hvis der skulle være noget at diskutere.


 
- Har du været i tvivl om din egen seksualitet p.g.a. Anne?

- Som de fleste andre unge har jeg på et tidspunkt været i tvivl om min seksualitet. Jeg var en overgang nervøs for, at jeg måske skulle være biseksuel, fordi jeg tit fantaserede om piger i seksuelle situationer. Men lige såvel som piger, der fantaserer om på en måde at blive voldtaget IKKE ønsker at føre fantasierne ud i livet, har jeg heller ingen ønsker om at have et biseksuelt eller lesbisk forhold. Og det har Anne faktisk hjulpet mig til at finde frem til, bl.a. ved at vi har talt om det, og ved at jeg har prøvet at sammenligne hendes måde at se på piger i seksuelle situationer, med den måde jeg forestiller mig det… Forskellen er, at jeg ikke kunne tænke mig at deltage selv.

- Er der kommet noget positivt ud af, at Anne sprang ud overfor dig?

- Ja, det tror jeg faktisk, der er. Jeg kan jo ikke vide om mit liv havde formet sig anderledes, hvis hun ikke havde fortalt mig det, men jeg er overbevist om, at jeg er blevet et mere tolerant menneske på mange områder.

Jeg tror, det er meget gavnligt for alle mennesker med fordomme at kende et medlem fra den gruppe, man har fordomme overfor. Dermed ikke være sagt, at jeg havde fordomme, men man er vel usikker overfor alt, hvad man ikke ved så meget om. På det punkt lærte Anne mig meget.

At Anne er lesbisk, tænker jeg faktisk ikke længere over. For en måneds tid siden, da nogle af os “gamle” gymnasieveninder var samlet, sad vi som vi hetero-tøser jo kan gøre, og talte om fyre, og en af de andre sagde til Anne: “Nåja, det kan du jo ikke tale med om”.

Og jeg greb faktisk mig selv i at tænke: ” Hvad mener hun?” I dag er det, at Anne er lesbisk noget fuldstændig selvfølgeligt og naturligt. Jeg ser simpelthen ikke noget ekstraordinært i det.

Louises spring-ud-historie

Jeg sprang ud, da jeg var 23 år – igennem det meste af mine teenageår og i gymnasiet vidste jeg godt, at jeg ikke var helt ”normal”.

Jeg overvejede tit om mit problem var, at jeg i virkeligheden var lesbisk, men tanken virkede uoverskuelig. Da jeg egentlig ikke rigtig havde modet til at gennemtænke tanken, valgte jeg dermed at fortrænge hele den del af mig. Dette gav så udslag i, at jeg blev kæreste med en fyr i 3 år, som jeg egentlig ikke var forelsket i eller havde nogen form for seksuel tiltrækning til!

Så jeg lavede et lille show i tre år, det blev jeg med tiden meget træt af og vi sluttede forholdet. Men jeg havde stadigvæk ikke givet helt op på heteroseksualiteten, så jeg datede forskellige drenge/mænd i noget tid efter – men kunne konstatere, at det var tomt!

Da min bedste ven så pludselig sprang ud som bøsse, tænkte jeg, hvis han kan, så kan jeg også!!


 
Men det tog mig dog stadig omkring et år, at springe-ud.

Jeg valgte, at sige det til ham først, da han selv var homo!! Men det at sige sætning ”jeg er lesbisk” højt var virkelig grænseoverskridende for mig, jeg skammede mig ikke over det, jeg følte bare, at det var enormt privat at fortælle!

Han tog det selvfølgelig vildt godt og inviterede mig straks med på Pan. Det var en enorm lettelse endelig at få det sagt til nogen!

Efter jeg havde fortalt ham det, begyndte jeg stille og roligt at fortælle det til mine venner, søskende, kollegaer og min mor og far!

De fleste var overraskede, men jeg har heldigvis aldrig oplevet at nogen har reageret dårligt på det.