d-e-f

lgbt+ ungdom har i samarbejde med Agency Spring x Zupa udarbejdet kampagnen 'love letters'. Følg med i den kommende måned, hvor kampagne rulles ud på vores sociale medier, i debatindlæg, print og til vores deltagelse i CPH Pride 2018. 

 
 
4.png

d for diskrimination

Diskrimination foregår på mange niveauer, både når nogle individer forskelsbehandler andre, og når man bliver udsat for institutionel diskrimination.

Der er desværre stor risiko for, at man oplever eller har oplevet diskrimination, hvis man er LGBT+ person eller anden form for minoritet. Særligt blandt unge, viser forskning, at den tydelige diskrimination sætter sit præg på deres velbefindende.

Der kan være forskel på, hvilken slags diskrimination man oplever, afhængig af hvilken LGBT+ identitet man har. Diskriminationen, man bliver udsat for som homoseksuel, er ikke altid den samme, hvis man f.eks. er biseksuel, aseksuel eller transkønnet. Desuden kan man også opleve dobbeltdiskrimination, hvis man er en del af flere minoriserede grupper, f.eks. hvis man er en del af en etnisk minoritet og har en LGBT+ identitet.

Diskrimination kan være et fysisk overfald i byen, hvis folk stirer, når man går ned ad gaden med sin kæreste i hånden. Det kan også være, hvis en person råber skældsord efter en i skolen eller på gaden. Det kan være manglen på lesbiske i film og tv. Det kan være et dømmende blik i supermarkedet eller at blive chikaneret på et offentligt toilet, fordi ens køn eller kønsudtryk ikke stemmer overens med normerne. Derudover kan det være små kommentarer i dagligdagen, hvor folk f.eks. anvender homobiske, transfobiske eller på anden vis diskriminerende udtryk.

Stemplet er et initiativ i Københavns Kommune. De har lanceret smartphone-app’en ”stemplet”, hvor man kan indrapportere hændelser med diskrimination. Den information, der bliver indsamlet, bliver benyttet til udviklingen af konkrete initiativer til at forebygge diskrimination og skabe et tryggere natteliv for LGBT+ personer, kvinder og etniske minoriteter.


e for eksklusion

Eksklusion er, f.eks. når nogen bliver udelukket fra at deltage i noget eller at være en del af bestemte rum.  Mange LGBT+ personer oplever at blive ekskluderet pga. den minoritetsgruppe, de tilhører. Det kan f.eks. gøre sig gældende med formel eksklusion, hvor der bliver sagt højt og tydeligt, at man ikke er velkommen. Men det kan også være rum, der f.eks. er indrettet på en bestemt måde, så man ved, at man ikke er velkommen. 

Som eksempel på, hvordan eksklusion kan være et problem, har vi spurgt Skridtet Videre om, hvordan kønsopdelte toiletter uden kønsneutralt alternativ er ekskluderende:

"Eksklusion på baggrund af køn sker på rigtig mange toiletter i det offentlige rum. På kønsadskilte toiletter forventes det, at man er komfortabel med at befinde sig med at være en ”herre” eller ”dame”. Samtidig er der social kontrol med, hvem der bruger hvilke toiletter, således at en person, der ikke passer ind i normerne for et kønsopdelt toilet, kan blive chikaneret eller udsat for vold. For mange er det hverken trygt eller sikkert at bruge herre- eller dametoilettet. Eksempelvis kan transkvinder få fortalt, at de ikke hører til på dametoilettet, mens de bliver udsat for vold, hvis de går på herretoilettet", fortæller Sigrid Bjerre Andersen og Julie Kolding, som er personerne bag kampagnen Skridtet Videre, som arbejder for mere kønsneutrale toiletter.

De fortæller, at de har startet kampagnen, fordi de lagde mærke til, at der er mange køns-ekskluderende toiletter, hvor der ikke er anden forskel på toiletterne, end at der står ‘Herrer’ på den ene dør og ‘Damer’ på den anden. Sigrid fortæller: “De toiletter tænkte vi, at man vel lige så godt kunne få gjort kønsneutrale, for det koster ikke andet end at skifte nogle skilte ud.” 

Skridtet Videre dokumenterer løbende toiletskilte og toiletstrukturer, og forsøger at gå i dialog med f.eks. caféer og universiteter om også at lave kønsneutral skiltning. 

Julie Kolding fortæller, at Skridtet Videre dog også har fået den respons, at kønsneutrale toiletter ikke altid føles som et trygt rum, for eksempel for kvinder, som ikke ønsker at dele et så privat rum med mænd: "Vi prøver også at nuancere det mere end bare at ønske 100% kønsneutrale toiletter - nogle steder skal der mere til, for at alle er glade. Ofte må kvinder ikke gå ind på et ellers ledigt toilet, fordi det er et herretoilet - og omvendt".

5.png

6.png

f for feminisme

Feminisme er en betegnelse for den/de bevægelser, som kæmper for politisk, social, kulturel og økonomisk ligestilling mellem mennesker. Historisk set har feminisme i Danmark centreret sig om at forbedre kvinders rettigheder og vilkår. Der var bl.a. kampen om valgret og ligestilling på arbejdsmarkedet - det sidste kæmpes der stadig for i dag.

I 1970’erne kæmpede feministerne desuden for retten til at bestemme over egen krop og eget liv uden om det traditionelle samfunds normer og værdier, hvilket der i den grad også bliver kæmpet for i dag. Mange feministiske grupper har banet vejen for de rettigheder, kvinder og minoriteter har i dag, og de kampe vi derfor kan tage i dag, der bl.a. inkluderer LGBT+ personer.

Vores forening kæmper queerfeministisk, hvilket vil sige, at vores feminisme har et intersektionelt perspektiv. Det betyder, at vi opponerer imod den klassiske feminisme, som kun centrerer sig om kategorierne: kvinde og mand, og dermed ikke har øje for socioøkonomisk baggrund, etnicitet, kønsidentitet og seksuel orientering. Alt sammen faktorer der har betydning for, hvilken undertrykkelse man bliver udsat for. Som sort transkvinde er man f.eks. meget mere udsat end en hvid, middelklasse ciskvinde. Queerfeminismen ser på køn, seksualitet, etnicitet og en lang række andre identitetsmarkører som sociale konstruktioner og kritiserer patriarkalske og cis-heteronormative samfundsnormer.

Feminisme kan være meget forskellig, og der er tit uenigheder blandt feminister, hvilke kampe, der er de vigtigste at tage. F.eks. mener nogle, at man ikke skal inkludere transkvinder i den feministiske kamp, fordi de afsporer feminismen. Noget, vi mener er dybt transfobisk, fordi transkvinder er lige så meget kvinder som ciskvinder, og deres mangel på rettigheder er et meget presserende problem. Derudover finder vi det ekstremt egoistisk, at nogle ikke vil kæmpe for andre end dem selv og deres egne rettigheder.