g-h-i

lgbt+ ungdom har i samarbejde med Agency Spring x Zupa udarbejdet kampagnen 'love letters'. Følg med i den kommende måned, hvor kampagne rulles ud på vores sociale medier, i debatindlæg, print og til vores deltagelse i CPH Pride 2018. 

 
 
7.png

g for grænser

Vi har alle ret til selv at bestemme over vores egen krop og seksualitet og til at sætte vores egne grænser. Personers grænser i forhold til krop og seksualitet er ikke nødvendigvis de samme, og derfor er det vores pligt at respektere hinandens grænser.  

Vi har alle forskellige grænser i forhold til vores krop. Især hvis vi er fremmede for hinanden kan berøring være overvældende eller ubehagelig for nogen, mens andre har det fint med eksempelvis at give kram eller at blive aet på kroppen. Det er vigtigt, at man bevæger sig forsigtigt frem, når man møder et nyt menneske og ikke kender deres grænser. Vær helt sikker på, at din berøring er ønsket og passende i situationen, eller respektér, hvis personen siger nej, eller viser at vedkommende  ikke har lyst.

Det er dog desværre ikke altid, at det er så ligetil at undgå uønsket berøring. Især i det offentlige rum, såsom i bylivet, ved offentlige transportområder eller til festivaler hersker der en kultur, hvor nogle synes det er okay at tage på andre personers intime områder som numse, brystparti eller i skridtet uden samtykke. Det er grænseoverskridende og krænkende opførsel og det er ikke okay, lige meget om man har drukket eller det bare ”er for sjov”. Det er vigtigt, at vi står sammen om at få sagt fra over for den slags opførsel. Det kan være venner til overgrebspersonen eller nogle vidner til hændelsen, da det kan være svært for personen, der bliver udsat for overgrebet at sige fra, da man kan komme i en choktilstand.

Choktilstanden under overgreb er også normalt for ofre til voldtægt og seksuelle overgreb. Mange kan opleve at fryse og ikke kunne bevæge sig. Men der er mange forskellige måder at reagere på, og det vigtigste er at huske, at overgrebet ALDRIG er offerets egen skyld. Det er overgrebspersonen, der har valgt at udføre seksuelt overgreb på en person, hvor der ikke var klart og tydeligt samtykke om, at det var ønsket. Hvis man har været udsat for en voldtægt eller overgreb, skal man hurtigst muligt komme ind til nærmeste hospital. Det kan være rart at kontakte en person, man stoler på, som kan tage med. På hospitalet kan de hjælpe dig videre med at blive undersøgt, men også med hjælp til efterfølgende krisebehandling. I Danmark findes der ni centre for voldtægtsofre. Her kan du også henvende dig, hvis du er i tvivl, om du har været udsat for et overgreb - eller hvis du er i tvivl om, at du selv har begået et overgreb. Det bedste man kan gøre som mulig overgrebsperson er at tage ansvar. Hvis du har været udsat for et overgreb eller voldtægt er det vigtigt at huske, at du ikke skal gå med hændelsen alene. Sørg for at snakke om det med dine nærmeste, og dem du føler dig tryg med.

Andre steder hvor personers grænser kan blive overskredet er på nettet. Deling af intime billeder er et stort problem, især blandt unge. Det er strafbart at dele intime billeder eller videoer af andre, hvor de er nøgne eller af seksuel karakter uden klart samtykke. Hvis du modtager intime billede eller videoer, så sig fra og slet det. Hvis du selv er blevet udsat for at få delt private ting, så kan du få hjælp ved for eksempel at henvende dig hos Red Barnets rådgivning.

Grænser eksisterer ikke kun fysisk i forhold til kroppen. Det kan også være grænseoverskridende opførsel at spørge ind til intime detaljer vedrørende andre personers kroppe eller sexliv. Det sker desværre ofte for LGBT+ personer. Et eksempel kan være, at nogen spørger, hvordan man egentlig har sex, hvis man er lesbisk. Eller hvilke kønsdele man har, hvis man er transkønnet. Det er ikke acceptabel opførsel at spørge ind til nogens kroppe eller sexliv, medmindre vedkommende selv udtrykker ønske om at tale om emnet. Det er heller ikke i orden at dele informationer om andres kroppe eller seksualitet til andre.

Det er i orden at være nysgerrig, hvis du møder personer, som er anderledes end dig selv, men informér først dig selv i stedet ved hjælp af f.eks. internettet. Det er ikke LGBT+ personers opgave at stå til rådighed for folks nysgerrighed omkring køn og seksualitet. Det kan bl.a. forstærke en eventuelt negativ følelse af at skille sig ud og ikke passe ind. Der findes masser af god information på internettet eller på biblioteket. Ellers kan du også komme til oplysende debatter og arrangementer.


Du kan gøre dig klogere her: 

Sex og samfund

Center for voldtægtsofre

Rådgivning til at behandle hævnporno eller deling af private informationer


h for homo

Homo kan have mange betydninger. Det kan være forordet til det latinske udtryk for  mennesker: Homo Sapiens. Men de fleste vil også kende det som en forkortelse af seksualiteten ’homoseksuel’. At definere sig som homoseksuel kan have mange betydninger. Det betyder dog for mange, at man er fysisk eller følelsesmæssigt tiltrukket af en af samme køn.

Peder Holk Svendsen, forperson for LGBT Danmark forklarer følgende i hans definition af ordet:  

”I min optik dækker ordet over flere ting, dels er det en mere eller mindre objektiv og bred beskrivelse af en seksualitet, hvor man tiltrækkes af en person seksuelt og følelsesmæssigt, der matcher ens eget køn, fysisk og/eller følelsesmæssigt.

Det betyder for mig også, at der i den sammenhæng ikke er nogen forskel på om man er cis- eller transkønnet. En transkønnet kan være lige så meget homo, som en ciskønnet. Køn og seksualitet er ikke afhængige af hinanden.

Det er imidlertid også en identitetsmarkør. da den homoseksuelle bryder med normen for seksualitet og forventning til sit køn og dermed konstant skal forstå sig selv i relation til alle de aspekter, der bevidst eller ubevidst er knyttet til seksualitet. Eksempler kan være de historier, der fortælles via film og medier eller ægteskabet. Det kan være snakken henover frokosten i kantinen på arbejdet eller uddannelsesinstitutionen, hvor ens seksualitet gøres synlig, når man fortæller, at man var i biografen eller lignende med sin kæreste eller ægtefælle i weekenden.

Og så er ‘homo’ en fantastisk og vild alsidighed. Man kan være homo på næsten lige så mange måder, som der er mennesker. Der er ikke én måde at være homo på, men alle mulige måder, og der er heldigvis ikke nogen af dem, der er den rigtige eller forkerte."

 

8.png

9.png

i for interkønnet

Interkønnet er en paraplybetegnelse, der dækker over en bred vifte af interkøns-variationer. Ens for alle variationerne er, at den interkønnede er født med kønskarakteristika, reproduktive organer og/eller en kønskromosom-sammensætning, der ikke passer med den typiske binære kropsforståelse, hvilket ofte påvirker aspekter af den interkønnedes kropslige udvikling og/eller hormon niveauer. 

Interkøn er naturlig kropslig variation og interkøn er ikke en sygdom. Der er manglende viden i samfundet om interkønnedes eksistens, og der er et massivt tabu forbundet med det at være interkønnet.

Interkøn er langt mere udbredt, end de fleste ved. I FN arbejder man udefra, at omkring 1,7 % af alle mennesker er interkønnede. Statistisk set vil det sige, at der i udgangen af 2017 var knap 100.000 interkønnede personer i Danmark, hvilket svaret til antallet af rødhårede.

Selvom interkønnedes anatomi ikke fuldstændigt passer ind i de kroppe, som man tildeler kvindeligt eller mandligt køn ved fødslen, forsøger man at ”kønsbestemme” interkønnede børn. Det gør man ved at tvinge dem ind i et af de binære køn, mand eller kvinde, man mener, det har mest til fælles med.

Interkønnede børn får ofte foretaget kirurgiske indgreb, uden evidens for, at det er nødvendigt, og uden at barnet kan give samtykke til det. Det er et klart eksempel på de meget tydelige kønsnormer: Man skærer ligefrem i spædbørn, selvom der ikke er helbredsmæssige begrundelser bag. Operationerne har ofte katastrofale og livslange konsekvenser for de berørte børn, i form af f.eks. psykisk trauma og fysisk smerte, og den ”kønsnormaliserende” kirurgi kan få den interkønnede til at være mere ukomfortabel med sin krop og køn. Disse indgreb og behandlinger bliver i Danmark hele tiden udført på spædbørn, da man mener, at et barn ikke vil kunne passe ind i samfundet uden at have en krop, der passer ind i samfundets binære kønsforståelse.

Forældre til interkønnede børn beretter om, hvordan de fra lægeligt hold, har følt sig meget presset til at vælge at få en abort, og muligheden for at beholde barnet bliver ikke beskrevet som en reel eller fornuftig mulighed. I takt med at omfanget af fosterdiagnostikken stiger, har man set en massiv stigning i antallet af aborter af interkønnede fostre. I Danmark har man ikke offentliggjort tal siden 2004, hvor procentsatsen for aborter, i tilfælde hvor interkøns-variationen 47, XXY blev påvist, var på 50%, og for variationen 45, X0 var på 90%.

Hvis du vil læse mere omkring interkøn anbefaler vi, at I tjekker Interkøn Danmark ud, som arbejder for interkønnedes rettigheder læs mere på deres hjemmeside.