Introgruppen henvender sig til dig, som har brug for at dele tanker om seksualitet, køn eller det at være ung LGBT+ person og som gerne vil møde andre unge LGBT+ personer.

Introduktionerne er henvendt til forskellige grupper/aldre. Læs nærmere nedenfor og find den, der passer til dig - der er mindst en introduktion hver måned hos LGBT+ Ungdom. 

Vi tilbyder tre former for Intro:

  • Intro+ for unge under 18 år
  • Intro+ for unge over 18 år
  • Kønsintro for unge under 25 år

I introgrupperne snakker vi om en masse forskellige emner såsom seksualitet, kønsidentitet, forældrereaktion, udfordringer eller generelt om det at være ung LGBT+ person. Man har selv indflydelse på, hvad der bliver snakket om, og man kan stille alle de spørgsmål, man har lyst til. Hvis man f.eks. ikke har lyst eller er for nervøs til at snakke, er det selvfølgelig også helt i orden, så er man bare med og lytter. De frivillige har tavshedspligt, så det vi snakker om til møderne, bliver ikke fortalt til andre. Introduktionen hos LGBT+ Ungdom er desuden en mulighed for at lære andre unge LGBT+ personer at kende i uformelle, afslappende og trygge(re) rammer.

Intro for unge under 18

Det første møde

Første arrangement afholdes hos LGBT Danmark på Nygade 7 på Strøget. 

Introguiderne starter med at præsentere sig selv og derefter laver vi en fælles navne- og pronomen-runde. Dernæst laver guiderne en “Go’ stil aftale”, hvor vi bliver enige om i fællesskab, hvad der er god stil, og hvad der skaber tryghed, mens vi er sammen i gruppen. Bagefter fortæller guiderne om foreningen og om deres personlige oplevelser med det at være LGBT+ person. Du er også velkommen til at dele dine erfaringer med gruppen bagefter, men det er helt op til dig selv, om du har lyst til at dele dine oplevelser og tanker. Derefter vil vi snakke om emner såsom fordomme, udfordringer, identitet, åbenhed på skolen eller arbejdspladsen, sikker sex og hvad vi ellers har lyst til at snakke om. Til slut vil guiderne fortælle om de tilbud, der findes i LGBT+ miljøet.

Det andet møde

Det andet møde kalder vi Intro+. Her mødes vi igen i foreningen og følger op på sidste uges introduktion. Intro+ foregår også hos LGBT Danmark i Nygade 7.

Intro+ er kun for dig, der har deltaget til første intromøde. Til intro+ går vi i dybden med de emner, vi har diskuteret ugen før. Desuden har du mulighed for at stille anonyme spørgsmål. Og husk; der er ingen dumme spørgsmål.

Intro for unge over 18 år

Det første møde

Første arrangement afholdes hos LGBT Danmark på Nygade 7 på Strøget. 

Introguiderne starter med at præsentere sig selv og derefter laver vi en fælles navne- og pronomen-runde. Dernæst laver guiderne en “Go’ stil aftale”, hvor vi bliver enige om i fællesskab, hvad der er god stil, og hvad der skaber tryghed, mens vi er sammen i gruppen. Bagefter fortæller guiderne om foreningen og om deres personlige oplevelser med det at være LGBT+ person. Du er også velkommen til at dele dine erfaringer med gruppen bagefter, men det er helt op til dig selv, om du har lyst til at dele dine oplevelser og tanker. Derefter vil vi snakke om emner såsom fordomme, udfordringer, identitet, åbenhed på skolen eller arbejdspladsen, sikker sex og hvad vi ellers har lyst til at snakke om. Til slut vil guiderne fortælle om de tilbud, der findes i LGBT+ miljøet..

Når aftenens program er slut, vil der være mulighed for at tage med videre ud i byen til en bar med de frivillige, hvor snakken kan fortsætte. Det er selvfølgelig helt frivilligt, om man vil tage med, og man er velkommen til kun at deltage i første del af programmet. Formålet er ikke, at vi skal feste sammen, men at drikke en enkelt sodavand eller øl og snakke under uformelle rammer.

Det andet møde

Det andet møde kalder vi Intro+. Her mødes vi igen i foreningen og følger op på sidste uges introduktion. Intro+ foregår også hos LGBT Danmark i Nygade 7.

Intro+ er kun for dig, der har deltaget til første intromøde. Til intro+ går vi i dybden med de emner, vi har diskuteret ugen før. Desuden har du mulighed for at stille anonyme spørgsmål. Og husk; der er ingen dumme spørgsmål.

Når aftenens program er slut, vil der igen være mulighed for at tage med videre ud i byen til en bar med de frivillige, hvor snakken kan fortsætte. Det er selvfølgelig igen helt frivilligt, om man vil tage med, og man er velkommen til kun at deltage i første del af programmet. Formålet er stadig ikke, at vi skal feste sammen, men at drikke en enkelt sodavand eller øl og snakke under uformelle rammer.

Intro om køn for unge under 25 år

Det første møde

Arrangementet afholdes hos LGBT Danmark på Nygade 7 på Strøget se kort. (se tidspunkt i kalenderen: http://lgbtungdom.dk/kalender/). Denne intro er kun for enten transpersoner eller personer, der endnu ikke har defineret sin kønsidentitet og søger svar og rådgivning omkring dette. Vi lægger stor vægt på, at det er op til én selv at definere, om man er transperson. Der er mange forskellige måder at være trans på, og man behøver f.eks. ikke gennemgå behandling for at være transperson.

Introguiderne starter med at præsentere sig selv og derefter laver vi en fælles navne- og pronomen-runde. Dernæst laver guiderne en “Go’ stil aftale”, hvor vi bliver enige om i fællesskab, hvad der er god stil, og hvad der skaber tryghed, mens vi er sammen i gruppen. Bagefter fortæller guiderne om foreningen og om deres personlige oplevelser med at have en kønsidentitet, der bryder med normen. Du skal også være velkommen til at dele dine erfaringer med gruppen bagefter, men det er helt op til dig selv, om du har lyst til at dele dine oplevelser og tanker. Derefter vil vi snakke om emner såsom fordomme, udfordringer, behandling, identitet, åbenhed på skolen, studiet eller arbejdspladsen, og hvad vi ellers har lyst til at snakke om.

Det andet møde

Det andet møde kalder vi Intro+. Her mødes vi igen i foreningen og følger op på sidste uges introduktion. Intro+ foregår også hos LGBT Danmark i Nygade 7.

Intro+ er kun for dig, der har deltaget til første intromøde. Til intro+ går vi i dybden med de emner, vi har diskuteret ugen før. Desuden har du mulighed for at stille anonyme spørgsmål. Og husk; der er ingen dumme spørgsmål.

 

Værd at vide

Under hele introforløbet er der tavshedspligt for alle tilstedeværende – dvs. at alt, der bliver sagt i lokalet, bliver mellem os.

Vi er ca. 10 introguider som skiftes til at tage os af introduktionerne. Vi har alle været gennem introforløbet og har derfor en god fornemmelse for den situation, du står i.

Alle er velkomne til at komme til introduktion, og det kræver ikke tilmelding. Vi kan ikke på forhånd vide hvem og hvor mange, der vil møde op til den næste introduktion, men som regel omkring 5-10 personer.

Hvis du har spørgsmål til programmet eller er i tvivl om intro er noget for dig, er du velkommen til at skrive til os på wolfgang@lgbt.dk