j-k-l

lgbt+ ungdom har i samarbejde med Agency Spring x Zupa udarbejdet kampagnen 'love letters'. Følg med i den kommende måned, hvor kampagne rulles ud på vores sociale medier, i debatindlæg, print og til vores deltagelse i CPH Pride 2018. 

 
 
10.png

j for jura

Dansk lovgivning er konstrueret med udgangspunkt i, at alle danske borgere er heteroseksuelle og ciskønnede. Denne antagelse undertrykker køns- og seksualitetsminoriteter i sådan en grad, at selvom LGBT Danmark (blandt meget andet og blandt flere andre) har kæmpet for juridisk ligestilling siden 1948, er vi stadig ikke i mål hermed.

 

I 1973 blev det lovligt for mænd at danse sammen.
I 1981 blev homoseksualitet slettet fra sundhedsstyrelsens liste over psykiske lidelser.
I 1987 blev det ulovligt at diskriminere på baggrund af seksualitet. 
I 1989 blev det lovligt for to personer af samme køn, at indgå et registreret partnerskab, og i 2012 blev det også lovligt for to personer af sammen køn, at gifte sig i kirken.

Til trods for denne lovgivning samt lovgivningen om, at man ikke må diskriminere på baggrund af seksuel orientering, er det til stadighed lovligt for præster at sige nej til at vie to personer af samme køn. Denne hykleriske tilgang til lgbt+ lovgivning så vi også i 2017, da transkønnethed blev fjernet fra sundhedsstyrelsens liste over psykiske lidelser, uden at det psykiske udredningsforløb blev fjernet fra behandlingen af transkønnede. 

Det nytter ikke meget at ændre på, hvordan lgbt+ personer er stillet juridisk, når juraen ikke håndhæves i praksis. Der er lang vej endnu og kampene skal fortsætte, de juridiske såvel som de praktiske! Vi kæmper videre. Kæmp sammen med os - bliv medlem af LGBT+ Ungdom i dag og støt os. 


k for kønsroller

Ved du hvad der er noller?
Kønsroller!

Dagens ord er K for Kønsroller. Kønsroller er en række normer for, hvordan samfundet forventer, at man skal leve op til sit køn. 

Kønsroller udspringer blandt andet af den kønssocialisering, der foregår overalt i samfundet. Lige fra man bliver født, bliver man tildelt køn, og bliver lært, hvordan man ”bør” opføre sig for at leve op til sit køn. Lige fra hvilket tøj man må og ikke må gå i, om man må være følsom eller stærk, hvem man må være i et forhold med og utallige andre ting. De mange og stærke normer for køn gør, at det er meget let at ”træde ved siden af” – og ikke leve op til, hvad det vil sige at passe ind i det binære kønssystem og enten være en ”rigtig” pige eller en ”rigtig” dreng. Især LGBTQIA+ personer bliver ramt af kønsrollernes magt, da de ikke passer ind i normerne for køn og seksualitet. Men også ciskønnede og heteroseksuelle personer kan leve under et enormt pres for at skulle leve op til kønsnormer. Fx når drenge bliver fortalt, at de ikke må græde, eller at piger bliver lært at være stille og fylde mindre.

Kønsrollerne læres ofte ud fra institutioner, der kønssocialiserer. Fx i børnehaver kan det ses tydeligt, når børnehaver fx bliver kønsopdelt efter, hvem der bliver set som drenge og piger. Mere usynlige eksempler er, når stereotypiske forældreroller indgår i folkeskolens undervisningsmaterialer, eller når en pige bliver sat til at sidde ved siden af en dreng i klasseværelset, for at hun kan spille rollen som den stille pige, der kan opdrage på den uvorne dreng.

Seje Cecilie Nørgaard fra Mangfold står bag et prismecertifikat, der uddanner daginstitutioner til at være bevidste om køn og normer i deres tilgang til pædagogik. Cecilie har udtalt sig til Politiken om netop kønssocialisering: »Det er mens børnene er små, at kønsstereotyper skabes. Hvis vi vil gøre noget ved, at vores uddannelsessystem er stærkt kønsopdelt hele vejen op igennem og vores arbejdsmarked ligeså. Hvis vi vil have flere mænd på barsel og have flere kvindelige ledere, og hvis vi vil den skadelige kultur til livs (…) så skal vi gøre noget ved de snævre kønsroller, og vi skal gøre det, der hvor de skabes: i barndommen.« Læs mere om Mangfolds certifikat her: https://prismecertifikatet.dk/

11.png

12.png

l for lesbisk

At være lesbisk kan defineres på forskellige måder ud fra, hvem der bruger ordet om sig selv. At være lesbisk kan betyde, at man er en kvinde eller identificerer sig med det feminine og udelukkende føler sig romantisk og/eller fysisk tiltrukket af andre, der er kvinder eller identificerer sig med det feminine. Når man er lesbisk kan det også betyde,at man ikke oplever romantisk og/eller fysisk tiltrækning til mænd, men udelukkende til kvinder og non-binære.

I praksis er homo- og heteroseksualitet ikke så fastlåste kategorier, som de ofte gøres til – bl. a. i medierne, og derfor anvendes betegnelsen ”lesbisk” også om personer, der mere nøjagtigt kunne kaldes bi- eller panseksuelle. Dertil kommer at seksualitet er flydende og kan forandre sig gennem hele livet.

Da den herskende norm for seksualitet er heteroseksualitet, betyder dette desværre at mange ikke bliver særlig godt oplyst om at være lgbt+ før sent i livet, da det som et eksempel ikke er hverken godt eller naturligt repræsenteret i folkeskolen. Man kan derfor opleve sent i livet, at blive i tvivl om sin seksualitet eller bare nysgerrig. Nogle finder måske ud af eller indser at de er lesbiske. Det kan føles spændende, men også meget angstprovokerende at skulle finde ud af sin ”nye” seksualitet, hvorfor det kan være rigtig rart at tale med ligesindede, samt opbygge et lgbt+ netværk. Det er for eksempel muligt igennem nogle af vores tilbud såsom AURA og Salon 7, men også i LGBT+ Danmark,  der har grupper som ”Homo med forsinkelse.”

Link:
www.våd.nu
www.lgbt.dk