Back to All Events

Intro om køn for unge under 25 år

INTRO OM KØN FOR UNGE UNDER 25 ÅR

Det første møde

Arrangementet afholdes hos LGBT Danmark på Nygade 7 på Strøget se kort. Denne intro er kun for enten transpersoner eller personer, der endnu ikke har defineret sin kønsidentitet og søger svar og rådgivning omkring dette. Vi lægger stor vægt på, at det er op til én selv at definere, om man er transperson. Der er mange forskellige måder at være trans på, og man behøver f.eks. ikke gennemgå behandling for at være transperson.

Introguiderne starter med at præsentere sig selv og derefter laver vi en fælles navne- og pronomen-runde. Dernæst laver guiderne en “Go’ stil aftale”, hvor vi bliver enige om i fællesskab, hvad der er god stil, og hvad der skaber tryghed, mens vi er sammen i gruppen. Bagefter fortæller guiderne om foreningen og om deres personlige oplevelser med at have en kønsidentitet, der bryder med normen. Du skal også være velkommen til at dele dine erfaringer med gruppen bagefter, men det er helt op til dig selv, om du har lyst til at dele dine oplevelser og tanker. Derefter vil vi snakke om emner såsom fordomme, udfordringer, behandling, identitet, åbenhed på skolen, studiet eller arbejdspladsen, og hvad vi ellers har lyst til at snakke om.

Earlier Event: January 5
Intro for unge over 18 år
Later Event: January 9
Rådgivning hos Ungdomstelefonen