Back to All Events

Intro for unge over 18 år

INTRO FOR UNGE OVER 18 ÅR

Det første møde

Første arrangement afholdes hos LGBT Danmark på Nygade 7 på Strøget. 

Introguiderne starter med at præsentere sig selv og derefter laver vi en fælles navne- og pronomen-runde. Dernæst laver guiderne en “Go’ stil aftale”, hvor vi bliver enige om i fællesskab, hvad der er god stil, og hvad der skaber tryghed, mens vi er sammen i gruppen. Bagefter fortæller guiderne om foreningen og om deres personlige oplevelser med det at være LGBT+ person. Du er også velkommen til at dele dine erfaringer med gruppen bagefter, men det er helt op til dig selv, om du har lyst til at dele dine oplevelser og tanker. Derefter vil vi snakke om emner såsom fordomme, udfordringer, identitet, åbenhed på skolen eller arbejdspladsen, sikker sex og hvad vi ellers har lyst til at snakke om. Til slut vil guiderne fortælle om de tilbud, der findes i LGBT+ miljøet..

Når aftenens program er slut, vil der være mulighed for at tage med videre ud i byen til en bar med de frivillige, hvor snakken kan fortsætte. Det er selvfølgelig helt frivilligt, om man vil tage med, og man er velkommen til kun at deltage i første del af programmet. Formålet er ikke, at vi skal feste sammen, men at drikke en enkelt sodavand eller øl og snakke under uformelle rammer.

Earlier Event: February 19
Intro for unge under 18 år
Later Event: March 23
Intro for unge over 18 år