love letters - from a proud new generation

 

Tag godt imod ’love letters’. Vi er stolte over at kunne lancere et helt nyt alfabet, der er lavet i samarbejde med Agency Spring x Zupa. Et alfabet, der i langt højere grad hylder den mangfoldighed, som LGBT+ spektret i virkeligheden rummer. Det stiller samtidig skarpt på vigtige ord, der giver redskaber til, hvordan vi skaber en mere inkluderende verden for alle. 

Alfabetet 'Love Letters' er en sarkastisk kommentar til de borgere, aktivister og organisationer, der bruger kærlighed som argument for ligestilling. Man glemmer nemlig dermed alle kønslige minoriteter, som ikke kæmper for kærlighed, men retten til at eksistere og retten til at bestemme over deres egen krop og identitet. Derudover kæmper vi generelt for rettigheder juridisk, kulturelt og socialt og dermed langt fra kun at have ret til at elske den, man vil. 

Som nedtælling til CPH Pride lancerer vi hver dag et nyt bogstav. Følg med hele vejen fra A-Z.

Vi begynder mandag d. 17 juni vil vi hver dag uploade et nyt bogstav på vores Facebook-side. Følg med her.