kom med på vores vogn til priden

Nu har du chancen for at komme med på LGBT+ Ungdoms vogn til Copenhagen Pride 2018. Hvad end du har været med til Pride før, eller om Pride til august er din første gang, så er du velkommen i vores vogn.

LGBT+ Ungdom deltager både med vogn og et gående optog bag vognen. På vognen er der plads til 50 personer, og pladserne tildeles således, at medlemmer og foreningens frivillige har førsteret, hvorefter vi følger først til mølle-princippet blandt alle andre. Vi anbefaler derfor, at man først melder sig ind som medlem.

Hvornår
Lørdag d. 18 august kl. 13:00 sættes dette års Pride parade i gang fra Frederiksberg Rådhus og paraden sendes ud på den 3,5 km. lange rute mod Rådhuspladsen. Vi mødes kl. 12:00.

Hvem
Unge lgbt+ personer under 25 år.

Hvordan
Man tilmelder sig via det vedlagte link (her på begivenheden). Det koster 100 kroner for medlemmer og 250 kroner for ikke-medlemmer. Medlemmer har førsteret til at komme på vognen. Så hvis du vil sikre dig en plads kan du sagtens blive medlem først og derefter tilmelde dig vognen. Du kan blive medlem hér:
https://lgbtungdom.dk/bliv-medlem

Hvor
Vi kender ikke den præcise lokation for vores vogn i optoget, men vi starter på Smallegade 1, 2000 Frederiksberg.

Vi holder jer løbende informeret omkring, hvor vi vil holde med vognen osv.
Hvis der er spørgsmål, så kan i skrive til denne mail martingkaas@lgbt.dk.

Vi glæder os til at se dig til en dag med farverig fest, glimmer og skønt humør!

P.s. der vil være gratis forfriskninger på vognen, både med og uden alkohol. Men du må også meget gerne medbringe dit eget!