p-q-r

lgbt+ ungdom har i samarbejde med Agency Spring x Zupa udarbejdet kampagnen 'love letters'. Følg med i den kommende måned, hvor kampagne rulles ud på vores sociale medier, i debatindlæg, print og til vores deltagelse i CPH Pride 2018. 

 
 
16.png

p for privilegier

Privilegier er fordele, som nogle mennesker har, uden at have gjort noget anderledes end andre mennesker, som stiller disse mennesker i mere magtfulde positioner. Man kan fx blive givet privilegier på baggrund af sit køn, forældres uddannelsesbaggrund, alder, etnicitet, seksualitet, kropskapabilitet osv. Langt de fleste mennesker har nogle privilegier, men ofte er det sådan, at nogle i et samfund har mange, og andre har få.

Privilegier er tit vanskelige at opdage for dem, som har dem. Dette kalder man privilegieblindhed, fordi man kan være blind over de privilegier, man selv har, og den modstand, som de, der ikke har de samme privilegier, møder. Når man har et privilegium, er nemlig der en masse ting, man ikke behøver at tænke over.

Hvis man har privilegiet at være heteroseksuel, behøver man oftest ikke at være bange for stirrende blikke, diskriminerende kommentarer eller vold, hvis man holder sin kæreste i hånen på gaden. Hvis man har privilegiet at være ciskønnet, skal man ikke frygte for at opleve diskrimination på fx arbejdspladsen, når man fortæller sit køn og pronominer. Hvis man er kropskapabel, skal man ikke tænke over, hvorvidt der er kørestolsadgang, når man skal med bussen eller på café. Det bliver ofte set som en selvfølgelighed, at man ikke skal forholde sig til disse problemstillinger, når man har privilegierne - og det bliver derfor sværere at være opmærksom på diskrimination, når det ikke er nogen, man personligt har skullet stifte bekendtskab med. Modsat er det ofte nemt at opdage der man ikke har privilegier, og man personligt bliver konfronteret med de privilegier, man ikke har.

Nogle mennesker tror fejlagtigt, at det er ”dårligt” at have privilegier, selvom dette ikke er tilfældet. Det handler netop om, at ved at kender til sine egne privilegier, og man er opmærksom på dem, har man lettere øje for diskrimination, som man ikke selv oplever. På den måde kan man stå op for den undertrykkelse, som andre oplever, og bruge det som et redskab til at skabe mere plads og flere muligheder for de, der ikke har samme privilegier som én selv.

Dette opslag er skrevet i samarbejde med seje Anna Wandel, der er medstifter af Normstormerne, som er et undervisningstilbud i normkritik for skoler i Københavns og Aarhus Kommune.


q for queer

Queer er i dag et broget begreb. Dog betegner det primært de tilgange, der opponerer mod den herskende opfattelse af køn og seksualitet, dvs. cisheteronormativiteten, som vi tidligere har berørt i vores alfabet. Begrebet stiller spørgsmålstegn ved kønsroller, polære køn, ikke-flydende seksualitet og ved, om vi overhovedet behøver at definere os selv ud fra disse begreber.

Oprindeligt er queer et engelsk begreb der betyder sær eller mærkelig, og som blev brugt nedsættende om homoseksuelle op igennem det 19. århundrede. Ordet er ligesom ‘gay’ et eksempel på et ord, der er blevet reclaimet og i dag bruges som den mest gængse betegnelse de personer, der er queer, vil bruge om sig selv.

Queer danner i dag grundstenen for en stor mængde af litteratur og tanker inden for kønsstudier og samfundsfag, som kaldes Queerteori. De diskurser og strukturer, der låser folk fast i heteronormativiteten, blev blotlagt med tænkere som Judith Butler og Eve Kosofsky Sedgwick, der skrev en række store værker om emnet fra slutfirserne og til årtusindskiftet. Men det blev samtidig også hjørnestenen til et kritisk blik indad mod den såkaldte LGBT-bevægelse selv. Bl.a. hvordan racisme og forskellige former for trans- og bifobi stadig florerer eller hvordan bevægelsen samarbejder med og legitimerer andre undertrykkende institutioner og strukturer.

Queer er derfor et vigtigt begreb: ikke kun fordi det stiller vigtige spørgsmål til, hvad køn og seksualitet er eller kan være for den enkelte person, men også fordi det kan gøre os klar over, hvordan vi ved at stå fast på retten til, at den vi er kan ændre samfundet til det bedre på andre måder.

 

17.png

18.png

r for rettigheder

Rettigheder kan være juridiske, sociale eller etiske principper om friheder eller berettigelser. Rettigheder kan dermed være love, der er med til at beskytte den enkelte individs ret til forskellige ting. Det kan være retten til at ytre sig, forsamle sig, danne foreninger eller dyrke ens religiøse overbevisning uden frygt for forfølgelse. Alle disse er noget samfundet, blandt andet, har givet til den enkelte borger, så alle har retten til at tænke og agere, principielt uden de store begrænsninger.

Men når dette så er sagt, så skal man heller ikke tage sine rettigheder forgivet. Det at have blot basale menneskerrettigheder, dvs. rettigheder som beskytter det enkelte individ mod overgreb fra staten, er desværre til stadighed på verdensplan forbeholdt de få. Rettigheder er en luksus, som nogle nyder, men som flere stadigvæk kæmper for, verden over. Det faktum, at der er lgbt+ foreninger, både herhjemme og i udlandet, og mange andre menneskerettighedsorganisationer kæmper for basale menneskerettigheder viser, at der er lang vej endnu for ligestilling mellem alle samfundsgrupper. Specielt når det kommer til retten til egen krop og seksualitet!