spørgsmål og svar

Herunder en oversigt over de typisk spørgsmål, som vi modtager, samt dertilhørende svar. 

  • Hvad betyder det at være normal?

  • Hvad betyder lgbt+?

  • Hvordan springer man typisk ud som lgbt+ personer?

  • Hvorfor skal man overhovedet springe ud?

  • Hvad betyder transkønnet?

  • Oplever lgbt+ personer diskrimination?

  • Hvad kan vi som samfund gøre for at støtte op om lgbt+ personers rettigheder?

 

Hvad betyder det at være normal?

Overalt i vores verden findes der “regler” for, hvad vi ser som normalt og unormalt. Når du køber ind i supermarkedet, ser andre det som normalt, når du stiller dig i kø, inden du betaler for dine varer. Når du møder et menneske, du kender godt, ser andre det som normalt, at du siger “Hej”, når du møder personen. Selvom det ikke er regler, der er skrevet ned nogen steder, det noget, de fleste mennesker tænker, er en selvfølge. Disse usynlige regler, der bestemmer, om noget bliver set som normalt eller ej, kaldes for normer.

Der er også mange normer, når det handler om køn og seksualitet. Disse normer kaldes for “cis-heteronormen”. Cis-heteronormen er, når man går ud fra, at alle mennesker er ciskønnede og heteroseksuelle, indtil de giver udtryk for andet. Hvis man derimod er noget andet end det, bliver man set som “afvigende” og “unormal”. Man ser disse normer overalt.

Man ser det fx som normalt, når ens klasselærer siger “Hej drenge og piger”, fordi man går ud fra, at alle mennesker er enten drenge eller piger. Man ser det som normalt at sige til piger, at de skal finde “prinsen på den hvide hest”, og at piger kun kan blive forelsket i drenge. Dette kommer eksempelvis også til udtryk til gallafester, hvor normen er, at et gallapar består af en dreng og pige.

Normerne kan skabe inklusion for dem, som passer ind i cishetero-normerne. Men for dem, som ikke passer ind, kan man føle sig udenfor. På denne måde kan LGBT+ personer føle sig udenfor i forskellige sammenhænge og ikke føle sig repræsenterede.

I LGBT+ Ungdom kæmper vi for at ændre normernes magt, og at normerne ikke skal bestemme, hvem og hvordan man har lov til at være - og at alle, uanset køn og seksualitet, skal inkluderes på lige fod i samfundet.

 

Hvad betyder LGBT+?

LGBT er en engelsk forkortelse, der står for lesbian, gay, bisexual, transgender. På dansk oversætter man det til lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner.

LGBT bruges som en paraply-betegnelse for personer, der bryder med normer for køn og/eller seksualitet. Dog dækker de fire bogstaver langt fra alle, der bryder med disse normer. Derfor tilføjer vi i LGBT+ Ungdom et “plus” til forkortelsen for at markere, at vi i begrebet også inkluderer andre identiteter. Plusset i “LGBT+” inkluderer bl.a. queer, panseksuel, aseksuel og interkønnet.

Læs en artikel med forklaringer på LGBTQIA-identiteterne. 

Hvor mange LGBT+ personer findes der? Der findes faktisk ingen tal på, hvor mange LGBT+ personer der findes. Gennem tiden har forskellige personer forsøgt at finde ud af det, men alle er kommet frem til forskellige antal. Det er altså helt vildt svært at måle, for hvordan måler man det egentlig? Man går dog ud fra, at ca. 10 % af befolkningen er homoseksuelle. Men derudover findes også andre LGBT+ identiteter, bl.a. transkønnede, biseksuelle og aseksuelle, som ikke er talt med.

Til gengæld viser flere undersøgelser, at unge i dag opfatter seksualitet og køn som mere flydende end tidligere.
En anden undersøgelse viser også, at unge i langt højere grad kender til ikke-binære køn.

En ting man skal have for øje er, at undersøgelsen er lavet i USA, så man kan ikke helt overføre resultaterne til Danmark. Dog kan dette pege på en generel tendens.

 

Hvordan springer man typisk ud som LGBT+ person?

Der er ikke nogen "typisk" måde at springe ud på. Folk er forskellige, så det er ikke alle, der springer ud på samme måde eller springer ud i det hele taget.

Når man ser folk springe ud i medierne/film/tv, bliver det tit gjort til noget meget stort og dramatisk, selvom det i virkeligheden godt kan være helt stille og roligt. Der er en forventning om, at man skal springe ud med det samme, man tænker, at man er LGBT+ person. Sådan behøver det ikke at være.

Det at springe ud er heller ikke noget, man kun gør én gang i livet. Det er noget, man kan blive nødt til at gøre mange gange. Hver gang man møder nye mennesker, som man skal være sammen med i længere tid, kan det pludseligt blive nødvendigt at springe ud. Det kan være, hvis man fx starter på en ny skole eller i et nyt job. Det er derfor ikke altid, at man er sprunget ud alle steder på samme tid. Måske har man ikke lyst til at springe ud på sin arbejdsplads, fordi man ikke føler sig tryg, fordi man ikke synes, det er vigtigt eller på grund af noget helt tredje.

Det vigtigste er, at man skal passe på sig selv. Hvis man ved, at det kommer til at gøre ens liv utrygt at springe ud, så er det helt okay at vente til et bedre tidspunkt. Måske kommer det tidspunkt hurtigt, eller måske kommer det aldrig. Mange føler måske, at det er noget, man SKAL gøre lige med det samme, men det er helt okay ikke at springe ud. Det er noget, man må vurdere med sig selv.

Hvis man så har bestemt sig for at springe ud, kan det være rart, at man er sikker på, hvad man vil sige. Hvis man er i tvivl om, hvad man vil kalde sig eller hvilket pronome man vil bruge, kan det måske være fedt at læse lidt online og se, om der noget man finder der passer til én selv. Hvis man skal springe ud omkring sit køn, kan det være rart at vide hvilke pronomener man gerne vil have at folk bruger fremover, om det skal være han/hun, et kønsneutralt pronomener som hen/de, eller måske noget helt tredje. Det kan også være, at man har fundet et nyt navn, man gerne vil kaldes.

Man kan springe ud på mange forskellige måder. Måske har man lyst til at holde en stor fest og fortælle alle man kender det på én gang. Måske har man lyst til at springe ud overfor personer enkeltvis og se, hvordan de reagerer. Måske går man med en masse tanker og ved egentlig ikke helt, hvad der foregår, men har stadig lyst til at sige til sine forældre/venner: ”Jeg tænker meget over det her, og jeg vil gerne have noget støtte”, eller måske er man fuldstændig afklaret og vil bare gerne sige ”Det er det her, jeg er. Sådan her skal I gøre fremover.”

Man kan også ringe til Ungdomstelefonen, hvis man gerne vil tale med nogen om det at springe ud eller om noget helt andet. 

 

Hvorfor skal man overhovedet springe ud?

Man kan stille spørgsmålstegn ved, hvorfor man skal springe ud. Hvorfor taler man ikke om at springe ud, hvis man er heteroseksuel eller ciskønnet? Og hvad er det, det formøse skab er lavet af, “når man springer ud”? Dette handler alt sammen om normerne for køn og seksualitet. Man kan sige, at skabet er lavet af normer.

Hvis man fx springer ud som biseksuel, bryder man med forventningen om, at andre går ud fra, at man er heteroseksuel. Mens, hvis man er heteroseksuel, passer man ind i normerne, og behøver ikke springe ud, fordi alle går ud fra, at man er heteroseksuel.

 

Hvad betyder transkønnet?

Når et barn bliver født, er en sætning man hører på fødselsgangen ofte: “Tillykke! Det blev en dreng!” Man ser mellem barnets ben, og ud fra det, går man ud fra, hvilket køn barnet har. Det kalder man at få tildelt et køn. Men selvom man ved fødslen fx fik tildelt kønnet “dreng”, stemmer det ikke altid overens med det køn, man rent faktisk har.

I forhold til når man er transkønnet, betyder det, at man ikke har det køn, man blev tildelt ved fødslen.

Den historie vi oftest hører i medierne, er historien om "at være fanget i den forkerte krop". Men der er mange måder at være transkønnet på. Nogle transpersoner kan godt lide deres krop som den er, andre vil gerne ændre den ved hjælp af hormoner eller operationer. Hvordan ens krop ser ud, afgør altså ikke, hvilket køn man har.

I vores samfund deler vi ofte mennesker ind i to kasser: mænd og kvinder, hvor der er en forventning om, at man er én af delene. Disse to køns-kasser kalder vi for “de binære køn”. Ordet binær betyder, at noget består af to dele.

Nogle transpersoner er mænd eller kvinder. Men der er også mennesker, der har et andet køn end mand eller kvinde - eller slet ikke har et køn. Disse mennesker er non-binære. Nogle non-binære ønsker ikke at bruge kønsspecifikke stedord som “han” og “hun”, når folk taler om dem, men bruger i stedet kønsneutrale stedord som fx “de” eller “hen”.  Non-binære personer definerer sig som trans, mens andre ikke gør det.

Der er mange, som forveksler seksualitet og køn og som tror, at det hænger sammen. Det gør det ikke. Seksualitet har ikke noget med køn at gøre, og man kan som transperson altså derfor sagtens være hetero-, pan-, homo-, bi-, aseksuel osv.

En anden udbredt misforståelse er, at man “skifter” køn som transkønnet, hvis man vælger at foretage en fysisk ændring. Det kan eksempelvis være at få fjernet sine bryster. I virkeligheden har man haft kønnet hele tiden. I stedet for “kønsskifte” taler man i stedet om kønskorrigerende behandling.  Du kan finde information om kønskorrigerende behandling her

Ellers kan vi anbefale denne guide: "10 ting du kan gøre for transkønnede" af Mads Ananda Lodahl. 
 

Oplever LGBT+ personer diskrimination?

Vi lever i en “cis-heteronormativ verden”. Dette betyder en verden, hvor heteroseksualitet og det at være ciskønnet bliver set som det naturlige og normale, og hvor LGBT+ personer bliver set som afvigende. Derfor er der nogle mennesker, der er uforstående over for LGBT+ personer.

Nogle kan have fordomme eller have en negativ holdning til LGBT+ personer, hvilket hænger sammen med diskrimination. Der er mange former for diskrimination. Og der kan være forskel på, hvilken slags diskrimination man oplever ud fra, hvilken LGBT+ identitet man har: Den diskrimination, man oplever som homoseksuel, er ikke altid den samme, man oplever, hvis man er fx biseksuel, aseksuel eller transkønnet.

Diskrimination kan være mange ting. Det kan være et fysisk overfald i byen, hvis folk kigger, når du går ned ad gaden med din kæreste i hånden. Det kan også være, hvis en person råber skældsord efter dig i skolen eller på gaden. Det kan være manglen på lesbiske på film og tv. Det kan være et dømmende blik i supermarkedet eller at blive chikaneret på et offentligt toilet, fordi dit køn eller kønsudtryk ikke stemmer overens med normerne. Det kan også være små kommentarer i dagligdagen, hvor folk fx anvender homobiske, transfobiske eller på anden vis diskriminerende udtryk eller går ud fra, hvilket køn du har, ud fra, hvordan du ser ud.

Det er svært at sige, om alle LGBT+ personer har oplevet diskrimination på baggrund af deres køn eller seksualitet, da alle mennesker er forskellige. Dog er der desværre en stor chance for, at man oplever eller har oplevet diskrimination, hvis man er LGBT+ person. Særligt blandt unge er det tydeligt at mærke, at diskriminationen sætter sit præg på deres velbefindende. En rapport lavet af Statens Institut for Folkesundhed viser, at 4 gange så stor andel af unge LGBT+ personer har forsøgt at begå selvmord i forhold til deres jævnaldrende.

 

Hvad kan vi som samfund gøre for at støtte op om LGBT+ personers rettigheder?

Man kan som samfund gøre mange ting og inden for mange forskellige områder. Her er nogle eksempler:

DET KAN DU GØRE
Vi kan alle igennem vores egne handlinger være med til at ændre mange ting. Det kan vi eksempelvis gøre gennem sprog, altså den måde, vi taler til hinanden på. Du kan f.eks. holde op med at bruge seksualiteter, fx “bøsse” eller “lebbe”, som skældsord. Oplever du, at dine venner bruger seksualiteter eller køn som skældsord, kan du sige til dem, at de også skal holde op med at bruge ordene som skældsord, og at de skal holde op med at lave jokes om det at være LGBT+ person. Seksualiteter og køn skal ikke bruges i negative sammenhænge, da det ikke er negativt at være LGBT+ person. Bruges seksualitet og køn i negative sammenhænge, eller bliver der talt dårligt om den seksualitet eller køn, man har, kan det betyde, at man kan føle sig forkert og eksempelvis skjule sin identitet over for andre.

En anden ting, du kan gøre, er at blive medlem af en LGBT+ forening og hjælpe med frivilligt arbejde. Du kan undersøge og sætte dig ind i, hvilke problemer LGBT+ personer har, og dernæst bruge den viden til at skabe forandring. Det kan gøres ved at deltage i demonstrationer eller blive opmærksom på, hvordan du taler om køn og seksualitet. Du kan også spørge din lærer, hvorfor der ikke er LGBT+ personer i de tekster, man læser i dansk. Du kan forsvare og hjælpe LGBT+ personer, hvis du oplever, at nogle blive diskrimineret.

Du kan altså selv være med til at skabe stor forandring ved handlinger i din hverdag.

 

OPLYSNING
Oplysning kan ske gennem undervisning i normer for køn og seksualitet i skolen. Det er vigtigt at oplyse om normer for køn og seksualitet, fordi man derigennem opnår vigtig viden og kendskab til forskellige køn og seksualiteter. Det er netop i manglen på oplysning, at fordomme opstår - derfor er det vigtigt, at man kender til forskellige måder at være menneske på.

 

JURIDISKE RETTIGHEDER
Det er vigtigt, at LGBT+ personer får samme juridiske rettigheder som ciskønnede og heteroseksuelle. Selvom LGBT+ personer allerede på nogle områder har samme rettigheder, mangler der også rettigheder på andre områder. Juridiske rettigheder er vigtigt i forhold til at blive anerkendt i systemet og være lige for loven, uanset hvilket køn eller seksualitet man har.

 

RÅDGIVENDE ARBEJDE
Det er vigtigt, at man som LGBT+ person kan få rådgivende vejledning, støtte eller tilbud, hvis man står i en situation, hvor man har brug for det. LGBT+ Ungdom har Ungdomstelefonen, som man kan ringe til, hvis man har brug for at tale med nogen om det at være LGBT+ person. 

 

SOCIALE TILBUD
Sociale tilbud for LGBT+ personer er vigtige at have, fordi man derigennem har mulighed for at møde andre, som måske står i samme situation som én selv og at man gennem sociale tilbud har muligheden for at stå sammen og støtte hinanden. I LGBT+ Ungdom har vi fx Aura og Salon 7, to sociale tilbud, hvor unge kan møde andre LGBT+ personer i et trygt fællesskab.

 

REPRÆSENTATION
En bedre repræsentation af LGBT+ personer i samfundet er vigtigt for, at LGBT+ personer bliver inkluderede. Repræsentation betyder, at man føler sig repræsenteret i samfundet - altså, at man kan spejle sig i andre, som minder om én selv. Det kan eksempelvis ske i medierne såsom film, musik, tv, reklamer mm.

Eksempelvis er dem, som er med i de fleste reklamer, baseret på et meget klassisk, stereotypt billede af en “kernefamilie” med mor, far og børn, i film, hvor historien ofte handler om og spilles af heteroseksuelle, ciskønnede personer. Her kan det som LGBT+ person være svært at se sig selv i dette, når man sjældent ser reklamer og film, hvor det er transpersoner eller par af samme køn, som er repræsenteret lige så ofte, som heteroseksuelle er det.

Manglen på repræsentation kan give følelsen af “usynliggørelse” (at føle sig usynlig) og at man ikke har nogle at spejle sig i. Når man skaber repræsentation af LGBT+ personer i medier og i samfundet, er det dermed også en måde at støtte op i kampen mod diskrimination og usynliggørelse af LGBT+ personer.

 

Hvis der er spørgsmål, som du gerne så inkluderet, er du meget velkommen til at kontakte os!