Ungdomstelefonen er åben tirsdage fra kl. 19-21

Ungdomstelefonen er et af LGBT+ Ungdoms rådgivende tilbud. Her kan du ringe, chatte eller mødes med en ung rådgiver hver tirsdag kl. 19-21 på telefon 33 36 00 80.

Det er dig, der bestemmer, hvad du vil tale med os om, og folk ringer ind med vidt forskellige spørgsmål. Det kan bl.a. handle om forelskelse, sex, seksualitet, kønsidentitet, forældre eller hvordan man kan komme i kontakt med andre unge LGBT+ personer.

For mange kan det være rigtig rart at tale eller dele sine tanker og følelser med en anden ung LGBT+ person, som har erfaring med at stå i rådgivende situation.

Dem, der henvender sig til os er primært i aldersgruppen 13-25 år. Personer i andre aldersgrupper samt forældre, venner, lærere, pædagoger og andre fagpersoner er også velkomne til at kontakte os eller bede om en face to face-rådgivning.

Holdet på Ungdomstelefonen består af unge mennesker, der hver især har taget stilling til deres køn og seksualitet og forholder sig åbent og reflekteret hertil.

Vores rådgivning tager udgangspunkt i følgende:

  1. Vi rådgiver ud fra vores personlige erfaringer med at leve som LGBT+ person samt ud fra de mail, chats og samtaler vi har haft. Vores rådgivning er derfor personlig såvel som faglig.

  2. Vi gør en dyd ud af at kende vores kompetencer såvel som faglige begrænsninger. Hvis vi vurderer, at en ung har brug for mere eller andet rådgivning, end hvad vi hjælpe kan med, sender vi personen videre til relevante tilbud.

Vi kan også henvise til forskellige sociale aktiviteter, f.eks. i LGBT+ Ungdom, og vi sidder inde med information om, hvor man kan gå ud og møde andre LGBT+ personer og hvilke internetsider, der kan være værd at undersøge.

Så skriv, ring, chat eller aftal en face to face-rådgivning med os.

Mail ungdomstelefonen@lgbt.dk

Telefon 33 36 00 80


RING TIL UNGDOMSTELEFONEN TIRSDAGE MELLEM 19-21